Tryvej 24, 9320 Hjallerup

Nedlagt landbrug med 3,1 ha. lige ved Hjallerup.

Dejligt beliggende landejendom med 3,1 ha. jord lige omkring bygningerne, kort afstand til Hjallerup med indkøb, skole osv. samt kort afstand til Aalborg.
Ejendommen har et flot og moderniseret stuehus med gulvvarme overalt i stueplan, varmeforsyningen er et jordvarmeanlæg.(varmeforbrug jf. energimærket udgør kr. 4.400 pr. år. - Energimærke A )

Nydeligt hus med gulvvarme i stueplan og indrettet med: bryggers / baggang, køkken med forbindelse til alrummet som har udgang til haven og terrassen mod øst, dejlig vinkelstue, forgang samt badeværelse.
1.sal indeholder repos, soveværelse, 3 værelser samt badeværelse.

Udhusene har været anvendt til svineproduktion, men består overvejende af gulstens bygninger nogle opført med stålbuer og som kan anvendes til mange formål.
Bygningssættet ligger næsten gemt i sin egen skov og fremstår rigtig hyggeligt og tiltalende.

Vandforsyningen er egen boring, sidste analyse viste fin kvalitet.
Afløbsforhold: septiktank med nedsivning.

Et dejligt sted med kort afstand til alle faciliteter i Hjallerup by.